• Med fly
  • Med indkvartering
  • Med transport mellem lufthavnen og hotellet

På eventyrlig roadtrip i Oman

  • Rundrejse
  • 7, 8 eller 9 overnatninger
  • Oman
Pris fra kr. 13.009
  • per person
  • baseret på 2 personer

En roadtrip lidt udover det sædvanlige i eventyrlige Oman: Inkl. lejebil, stilfulde hoteller, forplejning og fly.

Kalder alle eventyrer! Intet slår en god roadtrip, og her kan I komme med på en episk én af slagsen - nemlig i sultandømmet Oman. Oman er porten til den arabiske verdens vidundere og en destination, der er forblevet en hemmelighed for de fleste. I skal opleve landet med en inkluderet lejebil, så I, i eget tempo, kan køre til alle de steder, I ønsker. Landets veje er velholdte, brændstof er billigt, og der er ingen mangel på ting at se og gøre undervejs! I starter rejsen i hovedstaden Muscat, hvorfra I tager jer ud til landets ørken- og bjerglandskaber, som kun bliver afbrudt af historiske ørkenforter, grønne oaser og lange kystlinjer. Kronen på værket er, når I tilbringer en nat i den bomstille Wahiba Sands-ørken under den klare nattehimmel. Undervejs bor I på 4-stjernede hoteller og har forplejningen inkluderet. Find eventyrlysten frem, og tag med på en roadtrip lidt udover det sædvanlige til Omans skattekiste af oplevelser.

Inklusive
  • Rundrejse i Oman: 7 overnatninger på stilfulde hoteller
  • Morgenmad
  • Aftensmad på dag 4 og 7
  • Transport mellem lufthavnen og hotellet i Muscat
  • Lejebil
  • Fly fra København, Hamborg til Muscat tur-retur
  • Bemærk venligst, at der kan forekomme en ekstra rejsedag på flyet eller i transit
Rejseplan

Dag 1-2: Muscat

Velkommen til Oman og til hovedstaden Muscat, hvor I bliver mødt af vores partner i lufthavnen, som vil hjælpe jer at komme til jeres hotel. Den historiske by har masser af spændende seværdigheder at byde på, og I har resten dagen til at få hvilet ud og til at danne jer de første indtryk.

<… Læs mere
Golden Tulip Headington Ruwi

Dag 3: Quriyat, Bimmah Sinkhole, Wadi Tiwi og Sur

På dag 3 er det blevet tid til for alvor at tage hul på jeres roadtrip gennem Oman. Dagens endedestination er kystbyen Sur, som ligger ca. 200 km syd for Muscat. I kan passende tage en pause, efter ca. 100 km, i den autentiske fiskerby Quriyat, hvor I kan opleve dagens fangst blive solgt på fisk… Læs mere

Sur Grand Hotel

Dag 4: Sur, Wadi Bani Khalid og Wahiba Sands

Efter morgenmaden på dag 4 fortsætter rejsen ind i landet og ind mod den omanske ørken. Tager I køreturen i ét stræk, kører I ca. 140 km, men der er naturligvis masser at se og opleve på vejen. Inden I forlader Sur, kan I besøge byens lokale fiskemarked, hvor der handles med dagens fangst. Tager… Læs mere

Arabian Oryx Camp

Dag 5: Jebel Akhdar

På dag 5 vågner I op til en dag fuld af nye eventyr. Efter morgenmaden i ørkenlejeren kører I mod beduin-landsbyen Sinaw samt til Birkat Al-Mawz' mange dadel- og bananplantager. I har samtidig begivet jer ind i Al Hajar-bjergene, og er I klar på noget af et natureventyr, skal I køre op ad de… Læs mere

Sama Hotel Jabal Al Akhdar

Dag 6: Bahla Fort, Jabrin Slot og Nizwa

Dag 6 kører I mod den gamle handelsby Nizwa, der ligger ca. 80 km syd for Jebel Akhdar. På vejen til Nizwa skal I lægge vejen forbi Bahla Fort, som siden 1987 har figureret på UNESCOs Verdensarvsliste. På det enorme område kan I opleve en labyrint af gamle gyder og en bymur, der strækker sig hel… Læs mere

Golden Tulip Nizwa

Dag 7: Al Mussanah og afrejse på dag 8

I dag er det blevet tid til at drage mod rundrejsens sidste stop, Al Mussanah. På den ca. 200 km lange køretur kan I langs floddalen Wadi Bani Awf, og ad de frodige sletter, se en række fæstninger. Disse stærke strukturer blev bygget for at forsvare handelsruten mod ubudne gæster (røvere) tilbag… Læs mere

Millennium Resort Mussanah
Oplevelser som tilvalg

Vil I gøre jeres rejse endnu mere mindeværdig, har I mulighed for at tilkøbe følgende valgfrie oplevelser. Oplevelserne kan bestilles og betales i bookingprocessen.

• Dhow-cruise i Muscat (dag 1 eller 2) •
Oplev Muscat fra et anderledes perspektiv når I sejler blidt og roligt langs Muscat Marina på en traditionel, arabisk dhow-båd. Ombord venter jer juice og snacks, akkompagneret af solnedgangen over Muscat. Turen varer ca. 2 timer og inkluderer transport til og fra jeres hotel. Bemærk venligst, at båden kun afgår mandag, torsdag, fredag og lørdag.

• Middag på Kargeen Restaurant (dag 1 eller 2) •
Nyd en smuk middag med et autentisk Omani-måltid på Kargeen Restaurant. Restauranten serverer 100% halal grillet kylling, oksekød og lam - og hvad end I sidder indenfor eller udendørs, sniger der sig en ægte Omani-stemning ind under huden... Hvis I ikke ønsker selv at finde til restauranten, kan I i bookingprocessen også tilvælge transport til og fra restauranten.

calendar illustration
Tjek priser og ledige datoer for dette tilbud
Eksklusive
  • Bookinggebyr kr. 75
  • Udgifter til visum (53 USD / ca. 360 DKK per person)
  • Depositum for lejebilen
  • Brændstof til lejebilen
  • Eventuel leje af GPS (ca. 15 USD / ca. 100 DKK per døgn)
  • Eventuel ekstra chauffør (ca. 8 USD / ca. 54 DKK per dag)
  • Eventuelle vej- og broafgifter
  • Eventuelle parkeringsafgifter
Betaling

Hvis du booker dette tilbud tidligere end 42 dage inden afrejse, kan du vælge at betale i rater. Depositummet vil udgøre 50% af rejsens pris plus bookinggebyr samt eventuel rejse- og/eller afbestillingsforsikring. Du kan se beløb og betalingsfrister i det sidste trin i bookingprocessen.

Vigtig information
Betingelser

Ved at foretage en booking indgår du en direkte kontrakt mellem dig og Secret Escapes Limited for levering af din rejsepakke. Secret Escapes fungerer som ansvarlig rejsearrangør og er derfor ansvarlig for korrekt gennemførelse af aftalen. Secret Escapes Vilkår og Afbestillingsbetingelser gælder for denne booking.

Secret Escapes Limited a company registered in England & Wales under number 07026107, registered office 120 Holborn, London, EC1N 2TD. © Secret Escapes 2020

Prisændringer

Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen

COVID-19

På grund af COVID-19-pandemien kan der være yderligere adgangskrav, der er gældende på din destination, som kan ændres med kort varsel. Tjek venligst de seneste oplysninger og krav inden din afrejse via din regerings udenlandske rådgivningstjeneste.

Betingelser for lejebilen

I får udleveret en firehjulstrækker (Toyota Prado / Land cruiser) eller lignende model, som kan køre I ørken- og bjerglandskaber.

Den primære chauffør skal være indehaver af et KREDITKORT i eget navn med et rådighedsbeløb, der kan dække et depositum på 250 USD. Depositummets størrelse kan variere og afhænger af biltypen. Bemærk venligst, at et Dankort/VisaDankort/MasterCard Debit IKKE kan benyttes. Medbring i stedet et kreditkort. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres kort er et kreditkort eller ej, anbefaler vi, at I tager kontakt til jeres bank.

Den primære chauffør skal besidde et gyldigt europæisk, amerikansk, omansk eller internationalt kørekort.

Minimumsalderen for primærchaufføren er 23 år.

Ønsker I at tilføje en ekstra chauffør, kan dette gøres ved udlejningskontoret mod et ekstra gebyr på ca. 8 USD per dag.

Forsikringer inkluderet: skadesforsikring, tyveriforsikring og ulykkesforsikring. Der tilfalder en selvrisiko i tilfælde af beskadigelse af lejebilen. Ved eventuel skade, kan der ikke fremsættes krav fra forsikringsselskabet uden en endelig politirapport. I tilfælde af skader/hændelser, der ikke kan dækkes af forsikringsselskabet (f.eks. kørsel under påvirkning) vil alle omkostninger/afgifter tilfalde lejeren, og der vil ikke blive udleveret et erstatningskøretøj.

Inkluderet: fri kilometer.

De ovenstående betingelser er generelt gældende. I vil modtage de individuelt gældende vilkår og betingelser sammen med dine rejsedokumenter eller ved udlevering af lejebilen

Med bil i Oman

I Oman kører man i højre side af vejen, og færdselsregler og kørsel minder meget om Danmark. Fartgrænsen er normalt 120 km/t på motorveje og 60 km/t i byområder. Vejskilte er både på arabisk og engelsk.

Generelt er vejene i Oman asfalterede og velholdte. Dog er vejene omkring Wahiba Sands og Al Hajar-bjergene ikke asfalterede og stejle og kan ikke nås uden en firehjulstrækker.

Tankstationerne er oftest bemandede, og man kan give lidt drikkepenge ved tankning. De fleste tankstationer har en butik - nogle har toiletter og en restaurant. Benzin er billig.

Vi anbefaler, at I lejer en GPS hos biludlejningsfirmaet (mod et gebyr på ca. 15 USD / ca. 100 DKK per døgn). Alternativt kan I downloade Google Maps på jeres telefon, så I kan betjene kortet uden at være på internettet. Vælger I at leje en GPS kan denne afleveres til receptionen på det sidste hotel.

Kapacitet

Maks. 3 voksne og 1 baby op til 4 år per værelse

Enkeltpersonstillæg

Enkeltpersonstillægget er baseret på afrejsedato og rejsens varighed: Fortsæt venligst i bookingprocessen for at se den endelige pris

Børnerabat

Rabatten gælder i forbindelse med 2 fuldtbetalende voksne per værelse:
Børn i alderen 0-4 år: Bor gratis på hotellerne
Børn i alderen 5-11 år: Får 25% rabat på hotellerne
Børn fra 12 år tæller som voksne og betaler fuld pris

Babyer fra 0 til 1 år får rabat på flybilletten, men bliver ikke tildelt eget sæde på flyet eller indtjekket bagage

Babyseng

Det er desværre ikke muligt at låne en babyseng på alle hotellerne. Kontakt venligst vores kundeservice, hvis I ønsker at låne en babyseng

Flytider

Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser

Rejsedokumenter

I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Krav til pas

Når I rejser til Oman, er det vigtigt at medbringe et internationalt pas. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter indrejse til Oman. Rejsende er selv forpligtede til at opsøge de officielle pas-krav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Visumregler

Alle, der ønsker at rejse til Oman, skal søge om visum. Der kan søges visum digitalt inden afrejse på www.evisa.rop.gov.om eller www.rop.gov.om. Efter immigrationsmyndighedernes godkendelse af visumansøgningen, modtager I jeres visum via e-mail. Medbring visumet i udskrevet form, og fremvis visumet ved immigrationsmyndighederne i Muscat Lufthavn. Et visum koster 53 USD per person ved rejser på op til 30 dage (med forbehold for prisændringer).

Bemærk venligst, at rejsende er selv forpligtede til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade

Vaccinationsregler

Inden afrejse til Oman kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod tetanus (stivkrampe), difteri og hepatitis A. Rejsende er selv forpligtede til at opsøge de officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer. Dette kan gøres hos egen læge og/eller hos Statens Serums Institut, www.ssi.dk

Valuta

Omans valuta er Omanske rial (OMR)

Information om grupperejser

Denne rejse er en individuel tur, og I kommer ikke til at rejse sammen med en gruppe

Uforudsete hændelser

Skulle det ske, at en uforudset situation opstår, forbeholder vi os retten til at ændre i rejseplanen

Tilsvarende indkvartering

I tilfælde af, at et eller flere af de ovennævnte hoteller ikke er ledige, bor I på et tilsvarende eller bedre hotel i nærheden af det oprindelige. I modtager en bekræftelse på jeres endelige indkvartering sammen med jeres rejsedokumenter senest 5 dage før afrejse.

Transport mellem lufthavnen og hotellet

I lufthavnen i Muscat vil jeres chauffør vente på jer med et skilt med vores logo. I vil modtage mere information om transporten sammen med jeres rejsedokumenter